fredag den 1. februar 2008

Så mangler kun det politiske startskud

Udbuds-fasen er overstået, vinderen er fundet, borgmesteren har holdt skåltale, og projektet er rettet til - nu mangler kun den sidste politiske godkendelse af byggeriet før gavemaskinerne rykker ind på Gl. Vardevej.

På byrådsmødet på mandag vedtager byrødderne den endelige bevilling for stadionbyggeriet, se evt. dagsorden på: http://www.esbjergkommune.dk/Politik/Byråd/Dagsordener%20og%20referater%202008/2008.02.04%20-%20Dagsorden.aspx#_Toc189444543

Som det fremgår af indstillingen er der sket en smule tilpasninger i forhold til konkurrencematerialet. Således ændres der i lokalefordelingen i administrationsbygningen, så lokalerne bedre afspejler EfB's behov. Derudover vil forpladsen ikke indgå i dette projekt, men blive en del af en kommunal helhedsplan for området foran stadionhal og stadion ud mod Gl. Vardevej (ret fornuftigt da stadionhallen sandsynligvis skal renoveres indenfor overskuelig fremtid). Ligeledes bliver ståpladserne på nedre afsnit af nordtribunen erstattet af siddepladser, og der etableres ståpldser på dele af den øvre nordre tribune (sandsynligvis op mod stadionhallen.)

Så på mandag formaliseres kontrakten og byggeriet er i gang - nu venter vi på 1. spadestik (og planer, og tegninger, og informationer og.......)

PS: Der arrangeres et informationsmøde for fanklubmedlemmer og frivillige i carlsberg loungen, hvor entreprenøren og de involverede parter vil forklare omkring projektet og svare på spørgsmål - mere information følger først i næste uge, men forvent møde i uge 12.

Ingen kommentarer: