fredag den 11. januar 2008

Spændingen stiger, og nye vinde i EfB

Så kom der navn på vores nye direktør - Michael Zøhner, der har et spændende CV og en lokal profil - en erhvervsmand, der har alle de professionelle værktøjer til at skabe et stærkt økonomisk fundament for EfB elite og samtidig en mand der har tilknytning og passion for byens fodboldhold.

Men det er ikke det, der optager mig i øjeblikket - ej heller canadiere til prøvetræning eller unge nigerianere, der er tilknyttet klubben - nej det er stadionbyggeriet, hvor det i dag er dagen før dagen før dagen før dagen... Beslutningen er truffet, og forskellige kilder fra rådhuset har tilkendegivet deres tilfredshed med det valgte projekt (det skal de jo:-)), og vi andre får snart svar på alle vores spørgsmål: Bliver der ordentlige overdækkede ståpladser, bliver der loungefaciliteter til den almindelige tilskuer (fancafe osv), hvor mange af EfB's ønsker bliver opfyldt, har EfB fået samlet pengene, osv, osv... En ting er dog meldt ud - den vindende entreprenør kan ikke overholde fristen på forår 2009, men lover byggeriet færdig til sommeren 2009 (1½ år for 3/4 stadion er nu også fint) - lad os håbe at tribunefaciliteterne er færdig efter et år, og at det er "udenomsfaciliteter" der skal færdiggøres det sidste halve år.

Jeg vil forsøge at komme med en vurdering af vinderforslaget og se om ikke jeg kan krydre med lidt billeder, animationer, osv jeg nu kan fremskaffe på mandag. Et lille kig på det tabende forslag kunne også være sjovt, bare for at lave min egen lille private vurdering.

Meld i øvrigt ind her på siden, hvis I har emner I gerne vil have belyst, så vil jeg undersøge sagerne på mandagens pressemøde.

God Weekend

PS: og så fik vi lige en mellemfornøjet demba hjem til det kolde nord....

PPS - Og RATM kommer ikke til Roskilde, PIS!!!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Glæder mig meget til at læse din vurdering af både det vindende forslag, og det andet .. Lækkert at du be-arbejder dette, det er spændende og interessant læsning

Mvh
Claus

Anonym sagde ...

Er der nogen der ved om der er offentlig adgang til afsløringen på rådhuset.??

Anonym sagde ...

Hej.

En fin blog du har lavet med en dejlig masse informationer :)

Men hvor har du fundet ud af de forskellige ting henne? Fx indretningen af bygningen ved nordtribunen?

Anonym sagde ...

Hvorfor er det egentlig lige, at NES skal udtale sig i medierne om sin kommende chefs kvalifikationer?!? Det virker ikke voldsomt prof.

Ja, der kommer andre boller på suppen; der er nogen i organisationen der kommer til at arbejde i et højere gear. Zøhner får sig sikkert også lidt af et kulturchok. Jeg mener, manden er vant til at gå op og ned af topøkonomer og MBA'ere fra de bedste skoler - velkommen til Gl. Vardevej. Dét der er et valg med hjertet og intet andet.